iPad pædagogik! Findes det. Tja! Erfaringerne er derude

Der findes mange fancy ting med et lille i som fornavn. Lækkert designet teknologi, der fascinerer og lokker.
Teknologien er for længst landet på alle skoler. Men læs her, hvad en meget erfaren IT underviser har opsummeret gennem næsten 20 år med IT.

1
Vær ikke bange for, at nogle af dine elever har mere tjek på IT. Hvor har jeg ofte set frygten i øjnene især hos mine kvindelige kollegaer. Men husk, at du fagligt er lysår foran eleverne, og er du ikke det, så find et andet arbejde. Det er det faglige, altså din viden, der tæller og aftvinger respekt, også selvom teknikken somme tider går i baglås.

2
Begynd med at blande kortene. Hvor har jeg ofte set samfundsfag kollegaer klynge sig til den gode gamle grundbog, som de også støttede sig til for 10 år siden – eller mere. Vær sikker på, at eleverne bemærker det.
Begynd med at inddrage et enkelt tema, som fx dette; der garanteret ikke er behandlet i grundbogen…
http://samfundsfag-abc.dk/index.php/8forside-temaer/bnp-hvad-er-det

En afslappet, let – morsom – begyndelse!

3

Du skal altid have en plan B, når du bruger IT i din undervisning. Er nettet nede nytter det jo ikke at henvise til en spændende kilde på YouTube. Plan B kan så være highlights fra kilden, som du kan vise på den elektroniske tavle – hvis ikke den trådløse forbindelse også strejker. Nu skal du ikke gøre flere forsøg, men fortsætte med traditionel tavleundervisning støttet på dine egne noter på din PC.
Det eleverne ikke fik set er nu deres hjemmeopgave – som omvendt Flipped Clasroom.

4

Øvelse gør mester. Det er en god ide, hvis faggruppen af og til mødes i et klasselokale for at demonstrere, hvordan de hver især bruger IT. Lad os kalde det delepædagogik.

5

Du skal være bevidst om, at IT teknologien er født med nogle indbyggede (genetiske) begrænsninger. Teknologien er begrænset af sin digitale opbygning, der blokerer alle former for empati og finere nuancer. Her har underviseren en afgørende rolle. Det er vigtigt at eleverne forstå, at IT ikke giver dem adgang til dybsindige nuancerede informationer, med mindre de er indstillet på at investere lige så meget tid som det kræver, at læse ordrige artikler i aviser eller ligefrem gammeldags bøger.
Digitale tests – oven i købet selvrettende – har stort set ingen læringsværdi. Det bagvedliggende program kan kun fungere digitalt – tænd og sluk – derfor er det en illusion, at et program kan stille empatiske, elev- eller niveaudifferentierede spørgsmål.
Brug tests som pausegymnastik og til at påvirke elevernes motivation – nogle af dem tror på test på samme måde som de tror X-factor er vejen til succes.

6

Den erfarne lærer kan på baggrund af en ikke særlig omfattende dialog vurdere elevens faglige niveau – det kan computeren ikke. Der findes testprogrammer, som kan spørge, hvor mange medlemmer der er i folketinget. Men de kan ikke kortlægge hvilken ideolog Alternativet bygger på, eller om partiet er ideologiforladt.

7

I min kommune, Rudersdal kommune får alle børn fra 0’te klasse udleveret en iPad. Måske dukker de op i ungdomsuddannelserne med en tyrkertro på, at alt kan Googles – at paratviden og erfaringer ikke spiller nogen rolle, bare man hurtigt kan surfe rundt på nettet. Sker det, får underviserne i ungdomsuddannelserne en ny udfordring – de skal sørge for, at eleverne aflærer de dårlige vaner der er fulgt med iPad ‘en.

http://www.bangsholm.dk/2015/03/24/facebook-invadere-hjernen-nu-ogsaa-i-skoletiden/

Claus Bangsholm
mere end 20 års erfaring med brug af IT i undervisningen

 

 

Udgivet i Diverse | Skriv en kommentar

Facebook invadere hjernen – nu også i skoletiden

 hjernen

Jo mere Facebook og andre sociale medier overtager af hjernens arbejdshukommelse, desto mindre bliver vores evne til fordybelse og til at tilegne os stor viden!

I 2013 var 3.031.980 danskere på Facebook. (ifølge data fra Facebook). I takt med, at mange folkeskoler udleverer iPads til eleverne kommer stadig flere børn og unge med. Det er bestemt ikke problemfrit påpeger neurobiolog Jens D. Mikkelsen, professor doktor med. Han har interesseret sig for, hvad der sker med hjernens arbejdshukommelse, den del af hjernen vi bruger, når vi er online.

Den opmærksomhed vi har, den motivation, koncentrationsevne og vores evnen til at indlære går gennem arbejdshukommelsen.
Vores arbejdshukommelse – også børnenes – er under et langt større bombardement end den nogensinde tidligere har været. Men hjernen har en vis kapacitet, og jo flere spor der kommer ind…, siger Jens Mikkelsen, aktualiseres spørgsmålet om, hvor meget vi i virkeligheden kan multitaske, hvor mange indtryk vi kan tage ind samtidig, og reagere tilfredsstillende på! Det vil komme som en overraskelse for mange, hvor lidt det i virkeligheden er. Vi tror vi kan, men når man måler det i forhold til indlæring, så er det ret begrænset, hvad der kommer ud af det, siger hjerneforskeren.

HjernenOpdelt2

En stadig større del af arbejdshukommelsen overtages af facebook og Twitter, og så bliver der mindre arbejdshukommelse til traditionel læring.

Når man fylder hjernen med de ting, som man gør på nettet, så bliver man rigtig god til det, og så kan det knibe, at blive god til noget andet. Men hvad er det for en viden man får fra Facebook og Twitter, og hvad er det for en viden vi nu skal droppe, for at gøre plads til de sociale medier!
Folk der er på 24ê7 og multitasker har problemer med koncentreret indlæring, og længerevarende komplekse indlæringsprocesser. Man har også set tendenser til folk (men det er stadig videnskabeligt udokumenteret), der har vanskeligt ved at læse en hel side, læse bøger, aviser… eller se mere komplekse udsendelser i TV, det orker mange især børn og unge ikke, fordi deres hjerne har tilvænnet sig det hurtige og det meget springende informations flow fra nettet og de sociale medier. Hjernen er jo skabt til, at vi kan lære os nye vaner og nye måder at løse problemer på, det er vores styrke, så når vi bliver bombarderet næsten 24|7 med en ny form for informationer, så vænner hjerne sig til det.

Når unge er i en indlæringssituation, det gælder folkeskolen, gymnasiet og måske også universiteterne, så er det jo ikke meningen, at de samtidig med at de lærer, skal holde øje med 200, 500 eller 800 kendisser og venner… Det har været mig en gåde, at man under indlæringssituationer fx i folkeskolen giver eleverne fuldstændig fri afgang til de her ting. Man er ikke klar over de faresignaler der ligger i forhold til indlæringsprocessen på længere sigt, fastslår professor Jens D. Mikkelsen, og tilføjer: Hvad sker der med vores evne til fordybelse og til at tilegne os stor viden!

iPads uden indhold
I Rudersdal har man investeret 54 millioner på at uddele iPads til alle folkeskoleelever. Jeg har forgæves ledt efter en klar begrundelse for denne beslutning. Prestige siger folk, der har fulgt processen. Den officielle vision lyder således: ”Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling”. Påstand! Varm luft! Udokumenterede plusord!
I en 25 siders rapport nævnes ordet it-didaktik et par gange, men det følges ikke op med nogen form for forklaring eller pædagogisk vejledning. Det mener rapportens forfattere måske heller ikke er nødvendigt, alting er jo forklaret i denne grafik!

Skærmbillede-2014-12-21-kl.-16.08.29

TPFV (teknologisk, pædagogisk – og fagfaglig viden). Modellen viser det komplekse sammenspil mellem de tre områder, og hvordan de griber ind i hinanden, når der arbejdes med integration af IT i læringen. Udfordringen er at balancere kompetenceudviklingen, således at den enkelte lærer bliver fortrolig indenfor alle tre områder. I hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Succesfuld integration af teknologi foregår her.

– Jeg tror ikke et sekund på, at skatteborgerbetalte iPads til alle folkeskoleelever vil forbedre undervisningen mere, end en enkelt pebernød mætter, siger ungdomspolitikeren, Christoffer Buster Reinhardt der var meget tæt på at blive valgt til kommunalbestyrelsen for de konservative.
Som så mange andre peger han på, at der ikke er udviklet ret meget ret meget relevant undervisningsindhold til iPads.
De sociale medier ødelægger koncentrationsevnen
Den anerkendt britiske neurolog, professor ved Oxford Universitet, Susan Greenfield er også bekymret over, hvordan den øgede brug af sociale medier påvirker hjernen hos børn og unge.
Hvis hjernen hele tiden bliver udsat for nye indtryk, der popper op bare med et enkelt tastetryk, er der risiko for at den tilpasser sig denne form for informationsformidling – tilpasser sig – og begynder at arbejde på samme måde. Så kan man ikke koncentrerer sig i længere tid.

De sociale netværk giver hele tiden en følelse af, at man bliver lyttet til, annerkendt og at man er vigtig for andre. Jo flere likes desto bedre!

I det virkelige liv er kommunikation langt mere kompliceret – og undervisning er kommunikation. Står man ansigt til ansigt skal man reagere med det samme, man skal forholde sig til sin samtalepartners stemmeleje og kropssprog. Forskellen mellem en ægte samtidig dialog og skærmdialog kan sammenlignes med forskellen mellem selv at skulle slagte en ko i stedet for at kunne købe færdigpakket kød i supermarkedet.

Udgivet i CBartikler | Skriv en kommentar

LøkkeLand – det er 1.klasse

Claus Bangsholm

Claus Bangsholm

Der var ikke mere at komme efter
– for almagtens bacille var for længst afsløret

Tilbageblik: Der skulle gå 14 dage før Lars Løkke selv trådte frem. Han stillede op til det, der skulle blive danmarkshistoriens længste pressemøde.

Efter fire timers konstant udspørgen kunne man forvente, at  medierne nu havde kulegravet sagen og vendt hver en sten.

Det var utvivlsomt meningen, men der var ikke rigtig noget at komme efter – ikke mere end det, der allerede var afdækket.

Jeg var måske den eneste på pressemødet, der ikke havde nogen deadline, skulle ikke levere en artikel næste dag eller et 3 minutters indslag på TV lige efter pressemødet. Derfor kunne jeg sætte fokus på både form, indhold og alt det, der også kan være interessant omkring en toppolitiker som Lars Løkke Rasmussen.

Alle dokumenter (mere end 200 sider) blev lagt frem, men de indeholdt intet nyt, og Lars Løkke demonstrerede en formidabel politisk kondition – svarede tilsyneladende på alt, også når det samme spørgsmål blev stillet for femte gang, fordi en journalist sikkert mente, at han med en lidt anden formulering kunne få et reelt svar. Måske lidt naivt, for der blev konsekvent talt uden om, hvis det ikke passede Løkke at svare.

Det længste og mest besøgte politiske pressemøde.  Foto Adam Hatting

Det længste og mest besøgte politiske pressemøde. Foto Adam Hatting

 

Jeg har flere gange oplevet Løkke som en gemytlig fætter, som nok trives bedst med en fadøl, en smøg og nogle af sine cykelvenner. Det var tydeligt, at han tog denne sag så alvorligt, at han tvang sig selv til at droppe alle jokes, ironiske bemærkninger og de vrisne udbrud, som han normalt tyr til i pressede situationer. Presset var han i øvrigt kun, når Henrik Qvortrup – tv2’s politiske redaktør stillede spørgsmål. Som Anders Fog Rasmussens spindoktor var Qvortrup tidligere mere magtfuld end Lars Løkke, det er måske en af grundene til, at han tydeligt bliver usikker, når TV2’s skarpe tunge har ordet. Måske skyldes det også, at Qvortrup er skarp og har for vane at blande sine spørgsmål og sin egen analyse… ”Jeg spørge lige igen – du indrømmer, at du har rejst for dyrt – hvorfor vil du så ikke betale dit overforbrug tilbage…?”

Dagen efter var medieomtalen skrumpet ind til ”småt brændbart” – Løkke havde lagt låg på sagen mente nogle. Det kunne man også sige om Europas eneste aktive vulkan Etna, når den ikke lige er i udbrud.

Der var ikke mere at komme efter i rejsesagen – pressemødet blev efterfulgt af meget små og ubetydelige dryp, men lige siden Lars Løkke Rasmussen for alvor trådte ind på den landspolitiske scene, har der hele tiden været bilagssager, og ikke mindst utallige historier om, at han er et sjuskehoved og savner politisk moral og dømmekraft i sin omgang med offentlige midler. Derfor er der stadig behov for at få tegnet et retvisende portræt af den  måske kommende statsminister, både af hensyn til venstres partimedlemmer, vælgerne og resten af befolkningen.

Der var meget på spil for den tidligere statsminister. Kunne han genskabe sin troværdighed! Foto Adam Hatting

Der var meget på spil for den tidligere statsminister. Kunne han genskabe sin troværdighed! Foto Adam Hatting

 

Rejsende på Lufthansas 1. class har gode muligheder for at komme udhvilede frem.  Foto Lufthansa.

Rejsende på Lufthansas 1. class har gode muligheder for at komme udhvilede frem. Foto Lufthansa.

Almagtens bacille
Det var Jyllandsposten, der først brugte begrebet almagtens bacille, som forklaring på Lars Løkkes store overforbrug. Almagt er et psykologisk begreb, som anvendes om spædbørns grænseløse krav om behovstilfredsstillelse.  Almagten anses for at være en sund og nødvendig faktor i barnets udvikling. Men den barnlige almagt forsvinder normalt i takt med, at barnet bliver modent nok til at indse sin egen afmagt.

Gud er almægtig. Han har skabt alt hævder de rettroende kristne. Har han så ikke også skabt det onde, spurgte en gæst på JesusNet.dk for nylig. Svaret var nej – Gud er ikke almægtig i den forstand, at han kan handle imod kærligheden. Gud er total bundet af kærligheden – for han er kærligheden selv.
Inspireret af dette udgangspunkt kunne man spørge, om ikke der også for en politiker, eller alle os andre er en grænse for det almægtige. Kan vi fx handle imod moralen. Er vi ikke selv moralen!

Hvis Gud findes, er jeg overbevist om, at han ikke helt kan undgå at komme til at krænke kærlighedsbudskabet. Men det problem må præsterne tage sig af. På det mere jordnære plan kan man stille spørgsmålet, hvem tager sig af krænkelser af samfundsmoralen. Det burde da være en opgave for medierne. Men rejsesagen viser, at mediernes fokus ligger et helt andet sted. Sagen om Løkkes ekstremt dyre rejser på 1. klasse, betalt af dansk udviklingsbistand blev behandlet intensivt op til pressemødet. Efter maratonmødet fulgte så ekstra udsendelser i tv hvor alle klogerne: politiske kommentatorer, journalister med speciale i alt muligt, kommunikationseksperter, og sågar en ”undskyldningsekspert” fremlagde deres uforgribelige meninger, selvom der ikke var noget nyt at komme efter ud over det, der allerede var kendt i forvejen! Når der ikke kunne afsløres konkrete overtrædelser af lovgivningen eller andre regelsæt, så kunne eller ønskede man ikke at gå videre!
Helt i fortsættelse af en årelang dansk tradition om ikke at vurdere politikernes moral og udskejelser i privatlivet, så forfulgte medierne ikke Løkkes moralske habitus. Måske ud fra den opfattelse, at disse ting ikke påvirker de politiske beslutninger. Men var det ikke netop sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen der tillod et overforbrug på privathospitalerne!

I Danmark er det stort set kun spirituskørsel og bevidste lovovertrædelser, der for alvor kan fælde en politiker. Men når det handler om en forhenværende og måske kommende statsminister, som trods en årsløn på 1.458.000 kr. finder det rimeligt! – eller har så meget rod i sin økonomi, at han overser, at han ikke er blevet trukket for de 27.000 kr., som hans datters private flyrejse kostede, og som han hævder, at det hele tiden var meningen, at han selv skulle betale, så følges der ikke op på sagen.

Når det handler om den form for dobbeltmoral, der får Løkke til utallige gange at beklage, at han har rejst for dyrt, selvom han samtidig ikke er villig til at tilbagebetale sit overforbrug – fordi det var ”juridisk” lovligt – så følges der ikke op på sagen.
Når det handler om at aflevere halve sandheder, eller drible sig uden om overhovedet at svare på simple spørgsmål, så følger medierne ikke op… måske fordi de ved, at deres læsere, seere og lyttere ikke interesserer sig for, om Lars Løkke Rasmussen har drukket sig i hegnet under Folkemødet på Bornholm, er vælter på din cykel i en brandert eller som her, har rod i moralen.

Hverken en almindelig politiker eller en politiker, der vil være statsminister, skal være 100% fejlfri, men det kunne være spændende at finde ud af, hvor grænsen går!
Unødigt frås med ulandsbistand er åbenbart ikke en overskridelse af den moral, som jeg synes man må forlange af Danmarks måske fremtidige statsminister.

Claus Bangsholm
webredaktør – forfatter
samfundsfag-ABC.dk
gymportalen.dk

Udgivet i Diverse | Skriv en kommentar